Firma stopper med at bore efter skifergas

Det franske energiselskab Total dropper nu at bore efter skifergas i Nordjylland.

Det franske selskab Totals boreplads i Dybvad i Nordjylland lukker nu. (arkivfoto) (Foto: Karin Mette Petersen © DR Nordjylland)

Det franske energiselskab Total dropper nu at bore efter skifergas i Nordjylland.

Skifergas er naturgas, som ligger dybt ned i jorden i blandt andet Jyllandog på Sjælland.

For at få fat i gassen op er man nødt til at pumpe væske med kemikalier dybt ned i jorden for at få den til at revne, så gassen kan komme fri.

Der var for lidt gas i jordenDet franske energiselskab Total har boret efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland, men selskabet stopper nu boringen.

Der var for lidt skifergas i jorden, siger Henrik Nicolaisen fra Total til DR Nyheder.

For nogle måneder siden stoppede Total også med at bore efter skifergas i Nordsjælland.

Mange var imod boringerne

Mange lokale beboere og miljøfolk var imod boringerne. De mente, at vores grundvand kunne blive forurenet af de kemikalier, som Total brugte.

Henrik Nicolaisen fra Total siger, at firmaet nu sørger for, at området ved Dybvad kommer til at se ud, som før boringerne begyndte.

Facebook
Twitter