Flere har brug for julepakker fra Røde Kors

Hvert år uddeler Dansk Røde Kors julepakker til mennesker, som ikke har så mange penge.

Julepakker med mad er klar til at blive delt ud i Sydjylland. (Foto: Louise Lind Jensen © DR Syd)

Hvert år uddeler Dansk Røde Kors julepakker til mennesker, som ikke har så mange penge.

Der er flere og flere mennesker, der har brug for en julepakke fra Dansk Røde Kors.

I år forventer Dansk Røde Kors at hjælpe 6500 danske børnefamilier med en julepakke. Det er 1000 familier flere end sidste år, siger Hanna Line Jakobsen, som er præsident i Dansk Røde Kors.

I pakkerne er der for eksempel et gavekort på 800 kroner til supermarkedet Rema 1000. Men der kan også være julemad i pakken som for eksempel flæskesteg og rødkål.

Der er stor forskel på rige og fattige familier

- Der er mange grunde til, at behovet for julehjælp stiger. En af grundene er, at finanskrisen stadig plager rigtig mange familier, der er ramt af arbejdsløshed. De har svært ved at klare sig selv, siger Hanna Line Jakobsen.

Men der er også mange familier, der har råd til at købe store julegaver. De mangler ikke penge, og forskellen mellem rige familier og fattige familier bliver meget tydelig i julen.

- Julen bliver opskruet af, at vi lever i et forbrugersamfund, hvor det er tydeligt, at nogle familier kan give en større luksus end andre. Der er mange familier, der ikke kan være med på den luksus. Det bliver meget synligt i juleperioden, siger Hanna Lina Jakobsen.

Pakker skal deles ud i hele landet

Dansk Røde Kors er gået i gang med at pakke de 6500 julepakker.

Julepakkerne skal deles ud til børnefamilier i hele landet.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve