Gammel færge bliver turistmål under havet

En gammel færge bliver i dag sænket i havet, hvor færgen bliver til et kunstigt rev på den fynske havbund.

M/F Ærøsund sejlede mellem Ærøskøbing og Svendborg indtil 1999. Nu bliver den gamle færge sænket ned på havets bund. (Foto: Erik Christensen © Wikimedia Commons)

 

En gammel færge bliver i dag sænket i havet, hvor færgen bliver til et kunstigt rev på den fynske havbund.

I dag bliver Danmarks sidste jernbanefærge sænket ned i havet ved Svendborg på Fyn.

Færgen skal ligge på havbunden som et kunstigt rev. I løbet af få år vil der vokse tang på skibet, og tangen vil blive skjulested for fisk og dyr på bunden.

Dykkere glæder sig

Dykkere fra Danmark og andre lande glæder sig til at dykke ved den 55 meter lange gamle færge, skriver selskabet Naturturisme I/S, der bliver drevet af fire kommuner på Fyn.

Den gamle færge er skåret sådan op, at dykkere kan dykke tværs ned gennem færgen og igennem dækkene.

Færgen er renset for kemikalier

Det er første gang, at så stort et skib bliver sænket i Danmark.

Den gamle færge er renset for farlige kemikalier fra for eksempel maling, inden den bliver sænket i havet.

Færgen sejlede mellem Ærø og Svendborg fra 1960 til 1999.

 

Facebook
Twitter