Gode råd redder beboere fra at miste deres bolig

Det har været en stor succes at rådgive lejere for at forhindre, at de bliver smidt ud af deres lejlighed, siger Boligkontoret Danmark.

63 færre procent er smidt ud af deres bolig på grund af et forsøg med personlig kontakt og rådgivning hos Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B. (© colourbox)

Det har været en stor succes at rådgive lejere for at forhindre, at de bliver smidt ud af deres lejlighed, siger Boligkontoret Danmark.

Hvert år bliver flere end 3000 danskere smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale deres husleje.

Men et forsøg viser, at det godt kan lade sig gøre at hjælpe lejere med at få mere styr på økonomien, så de ikke bliver smidt ud.

Personlig kontakt og rådgivning virker

Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B står bag forsøget med at hjælpe beboere med personlig kontakt og rådgivning.

Og antallet af beboere, der er blevet smidt ud, er faldet fra 88 i 2011 til 33 i 2014, siger direktør i Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz.

- Projektet har været en kæmpe succes Vi har reduceret antallet af folk, der bliver smidt ud, med 63 procent, siger han.

Samfundet sparer penge til at genhuse familier

Forsøget hjælper også de beboere, som ikke selv har rod i økonomien. De skal ikke længere opleve en nabo blive smidt ud, siger Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark:

- At se sin nabo blive smidt ud med to sorte sække er ikke et rart syn, siger han.

- Og det koster samfundet store summer, når familier skal genhuses, og børn måske skal placeres, siger Michael Demsitz.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve