GRAFIK: Her rykker arbejdspladserne hen

Flere tusind statslige arbejdspladser rykker fra København til 38 andre byer i hele landet.

Regeringen flytter nu flere statslige arbejdspladser fra København til andre byer rundt om i landet for at skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen.

Torsdag slog regeringen fast, at omkring 3900 arbejdspladser skal flyttes fra hovedstadsområdet til 38 byer i landet.

Regeringen fortalte også, hvilke statslige arbejdspladser der skal flyttes ud af hovedstadsområdet.

Det gælder blandt andet hele 20 styrelser, for eksempel Udlændingestyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen og Naturstyrelsen. Meningen er, at alle medarbejdere skal flytte med den nye arbejdsplads.

Facebook
Twitter