Håndværkere er gode til at drive virksomhed

Virksomheder startet af tømrere og murere klarer sig bedre end virksomheder startet af akademikere.

Håndværkere er gode drive virksomheder, fordi de har mere praktisk erfaring end akademikere. (© colourbox)

Virksomheder startet af tømrere og murere klarer sig bedre end virksomheder startet af akademikere.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at faglærtes virksomheder har de bedste chancer for at overleve i syv ud af otte brancher.

Det er specielt virksomheder indenfor brancherne byggeri og service, der klarer sig godt.

61,8 procent af håndværkeres virksomheder overlever, mens 54,7 procent af virksomheder, der er startet af folk med lange uddannelser, overlever.

Akademikere mangler praktisk erfaring

Akademikeres problemer er ofte, at de ikke har nok praktisk erfaring med, hvordan man starter en virksomhed, siger Human Shoejaee.

Han er direktør i Venture Cup, som hjælper akademikere med at starte nye virksomheder.

- Aakademikerne har en idé om, hvordan tingene skal være og er meget fokuserede på den idé.

- Men så kommer de ud til kunden og finder ud af, at kunden vil have noget helt andet, siger Human Shoejaee til Radioavisen.

Akademikere bidrager stadig med mere

Men selvom færre akademikeres virksomheder overlever, så bidrager deres virksomheder faktisk med mere, mens de lever, mener Shahamak Razaei.

Han er lektor i samfund og globalisering på Roskilde Universitet.

- Sandsynligheden for, at akademikere bidrager til vækst, er større end hos de små enkeltmands-ejede virksomheder blandt håndværker-fagene, siger Shahamak Razaei til Radioavisen.

Han mener dog også, at akademikere ikke kun kan klare sig med faglig viden, men at de også skal blive bedre til det praktiske ved at drive en virksomhed.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter