Helt unge køber alkohol til gymnasiefester

Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen siger, at det skal være forbudt at udskænke alkohol på ungdoms-uddannelserne. Det er eleverne imod.

Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen siger, at det skal være forbudt at udskænke alkohol på ungdoms-uddannelserne. Det er eleverne imod. På billedet: Johanne Breum går i 1.g på Helsingør Gymnasium. Hun var selv til fest i fredags, hvor hun ikke opdagede de store problemer med druk.

Både Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen mener, at det skal være forbudt at skænke alkohol til elever under 18 år til fester på ungdoms-uddannelserne.

Politiken Research har lavet en undersøgelse med 97 uddannelses-ledere. Undersøgelsen viser, at kun et mindretal af uddannelserne følger den anbefaling.

De 97 ledere er fra i alt 165 ungdoms-uddannelser.

Ingen aldersgrænseSyv ud af ti ledere svarer, at de ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol.

- Vi anbefaler ungdoms-uddannelserne, at de overholder den aldersgrænse på 18 år for udskænkning af alkohol, som gælder i samfundet.

Det siger konsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

Festerne er private

Hun siger, at uddannelserne mener, at festerne er private. Og derfor kan de skænke alkohol. Men festerne er meget store, og der er ofte ikke mange voksne til at støtte og vejlede de unge.

Kit Broholm vurderer, at unge bliver udsat for 'et massivt drikkepres' på uddannelserne.

- Vi skal have ungdoms-uddannelserne som medspillere. For forældre tør ikke kræve af deres børn, at de ikke drikker alkohol.

- De ved, at det vil være forventningen til fester på gymnasiet, siger Kit Broholm.

Dansk europarekord

Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen er enig:

- Danske unge har europarekord i at drikke sig fulde.

- Det er et så stort problem, at man skal sætte ind over for det med et forbud, siger han til Politiken.

De unge vil ikke kommeDR Nyheder har talt med unge gymnasie-elever fra Helsingør Gymnasium.

De mener ikke, at der skal være alkoholforbud for unge. Også selvom festerne ofte bliver ganske vilde.

De unge tvivler på, at de vil komme til festerne, hvis ikke der serveres alkohol:

Mikkel Ahlberg-Bøghave fra 2.x:Han kommer ikke selv til gymnasiefesterne, fordi han ikke drikker.

Alligevel mener han ikke, at festerne skal være alkoholfri. Han synes, at man skal stole på de unges egen dømmekraft.

Magnus Buch Vestergaard fra 1.u:

Han mener også, at et totalforbud mod alkohol er en rigtig dårlig idé. 

- Hvis der ikke var alkohol, ville det være kedeligere. Og jeg tror ikke, folk vil komme.

Alligevel kan han godt forstå, at nogle kan synes, festerne bliver for meget:

- I går, da jeg kom i skole, var der smadrede vodkaflasker og tomme øldåser rundt i hele skolegården. Festerne kan godt blive lidt vilde.

- Vi står og drikker udenfor, før vi går ind til festen, og det er sådan noget med en hurtige øl og hård sprut, fordi det skal gå stærkt.

Nicoline Stendahl Knuth fra 2.g:

Hun mener, at fest og ballade er en del af at være teenager, og at et totalforbud derfor ikke er godt:

- Personligt bliver jeg aldrig rigtig fuld. Men man kan da ikke have en fest uden at blive en lille smule fuld.

Hun har svært ved at vurdere, præcis hvor fulde folk er til festerne, men beskriver den sidste sådan:

- Det var et kaos, synes jeg. Sidste gang var der heksehyl, og der blev gået meget til den.

Johanne Breum fra 1.g:

- Jeg synes, meget af det, der er ved gymnasiefester, bliver fjernet, hvis man laver et forbud.

- Vi mister hæmningerne på en måde, og vi er sammen på en måde. Vi kaster os ud i lidt mere og har det ligesom sjovere.

Facebook
Twitter