Her er guide til gratis frugt og bær

En ny app viser vej til gratis frugt, bær og svampe i private haver og naturen.

Du kan samle gratis bær og frugter 160 steder lige nu. (© Colourbox)

 

En ny app viser vej til gratis frugt, bær og svampe i private haver og naturen.

3800 har hentet en ny app med et kort over steder, hvor du kan samle for eksempel æbler, brombær eller kantareller gratis.

App'en skal forhindre, at frugt ligger og rådner.

- Folk deler deres private og offentlige samlesteder med hinanden, så intet går til spilde, siger manden bag app'en, Thomas Lundkvist.

Det kan være gode steder i naturen med masser af svampe eller en privat have, hvis ejerne ikke kan spise al frugten selv.

Det skal ikke være hemmeligt

Samlere er nogle gange slemme til at holde de gode steder hemmeligt for andre, siger Thomas Lundkvist:

- For eksempel er svampejægere ikke særlig flinke til at dele de gode steder, hvor man kan finde eksempelvis kantareller, fortæller Thomas Lundkvist.

- Jeg håber med tiden, at folk finder ud af, at når man deler, får man selv flere muligheder, siger han.

Du kan samle 160 steder lige nu

App'en hedder Sanker, som er et gammelt ord for samle.

Den har lige nu 160 steder i landet, hvor du kan samle æbler, bær eller urter.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve