Her skal kæmpe-vindmøllerne stå

Nu er der valgt otte egnede områder til de 100-165 kystnære havmøller, der skal stilles op efter energiaftalen.

Nu er der valgt otte egnede områder til de 100-165 kystnære havmøller, der skal stilles op efter energiaftalen. (© DR)

Der er nu kun otte mulige placeringer tilbage for fremtidens store kyst-nære vindmøller - eller havmøller, som denne slags møller kaldes.

Partierne bag forårets energiaftale har nemlig besluttet at skære ned på mulighederne, der begyndte med 16 områder.

Fra nord til syd

De otte egnede områder er:

  • Bornholm

  • Smålandsfarvandet

  • Jammerland Bugt (i Storebælt)

  • Sejerø Bugt

  • Sæby

  • Jammerbugt Syd

  • Vesterhav Nord

  • Vesterhav Syd

Møllerne skal opføres mindst fire kilometer fra kysten. Men det er ikke sikkert, at møllerne opstilles alle disse steder.

Det skal være billigt

Politikerne har udvalgt de steder, hvor det er billigst at opstille de 100-165 møller og producere strøm.

Det siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (Radikale Venstre).

- Vi har taget den halvdel, der har den bedste økonomi. Jeg går nu i gang med en dialog med de kommuner, der har kyst-strækning ud til de arealer, hvor der er bedst samfunds-økonomi i at stille møller op, siger han.

De blev valgt fra

De otte områder, som ikke blev valgt, er:

  • Jammerbugt Nord (mellem Løkken og Blokhus)

  • Djursland

  • Samsø Nord

  • Lillegrund (i Lillebælt nordøst for Als)

  • Vejsnæs (mellem Ærø og Langeland)

  • Nyrup Bugt (ved Nykøbing Sjælland)

  • Halsnæs (nord for Hundested)

  • Køge Bugt

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk