Højskoler dropper flyrejser for klimaets skyld

Flere højskoler fravælger flyrejser på deres studieture for klimaets skyld.

Vestjyllands Højskole rejser nu til Fanø i stedet for at arrangere en flyrejse til Cuba. Arkivfoto. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Højskoler tager ofte eleverne med på en studietur. Men flere højskoler dropper nu flyrejser for klimaets skyld.

En af de højskoler, der har droppet flyrejser, er Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing. Højskolen vil gerne være bæredygtig, serverer økologisk mad og har egen vindmølle.

Højskolen plejer at arrangere en tur til Cuba, men nu tager højskolen eleverne med til Fanø i stedet for.

Lærer: Det er svært for os at gå ind for flyrejser

Rebecca Kaagh Nordbo er lærer på Vestjyllands Højskole. Hun synes, det er positivt, at højskolen nu rejser til Fanø i stedet for Cuba.

- Det er svært at være en grøn højskole og gå ind for flyrejser. Men det handler også om at vise eleverne, at det gode liv og bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd, siger hun.

- Vi har en lærer, der bor på Fanø, og som kan give et helt unikt indblik i Fanø – både fra en kunstnerisk dimension, men også naturen og fortællingen om ø-samfundet, siger hun.

Højskolerne kan stadig skaffe elever

Ole Buch Rahbek er souschef i Folkehøjskolernes Forening. Han siger, at flere højskoler dropper flyrejserne for at tilgodese klimaet.

Ole Buch Rahbek siger, at det ikke er svært for højskolerne at få nye elever, selv om de ikke reklamerer med eksotiske rejser. Rejser uden fly appellerer nemlig til mange unge mennesker.

Ifølge Højskoleforeningen skal der dog stadig skal være plads til højskoler, som tilbyder flyrejser til eleverne.

Facebook
Twitter