Hver femte har oplevet strid om arv

Arven fra mor eller far kan i nogle familier være begyndelsen på strid og nogle gange fjendskab mellem familiens efterladte.

Når forældrene dør, kan der opstå strid blandt de efterladte familiemedlemmer om arven efter mor og far. Billedet er fra aftenens tv-program 'Til arven os skiller', som vises på DR1 klokken 20.40. (© DR)

 

Arven fra mor eller far kan i nogle familier være begyndelsen på strid og nogle gange også fjendskab mellem familiens efterladte.

Når forældre eller andre i familien dør, efterlader de fleste sig både penge og værdier til de efterladte.

Men i mange familier ender gaven fra den afdøde som en bitter strid mellem de efterladte.

Hver femte arving har oplevet stridigheder i den nærmeste familie om arven. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder.

Det handler også om følelser

- Det er trist at høre, men overraskende er det egentlig ikke, siger advokat Ulrik Grønborg fra Minadvokat.dk til DR Nyheder.

Han er familieadvokat med speciale i arveret og har været involveret i hundredvis af sager, hvor folk har været uenige om arvens størrelse og fordeling.

I de fleste tilfælde handler det om penge, men ikke altid:

- Der er også følelser på spil. Der er for eksempel arvinger, som føler, de får for lidt eller ingenting. Men det er klart, at jo flere penge der er tale om, des større er risikoen for strid, siger Ulrik Grønborg.

Skriv ønskerne ned i et testamente

Advokaten anbealer, at man altid får skrevet et testamente. Her skal der stå klart og tydeligt, hvem der får hvad.

- Så kender man i hvert fald den afdødes sidste vilje.

- Folk kan selvfølgelig stadig blive sure, men så kan de blive sure på den afdøde i stedet for hinanden, forklarer han.

Mange testamenter er for upræcise

Men selv med et testamente kan der opstå problemer. Mange testamenter er ikke præcise nok:

- Hvis en mand har en meget yngre hustru, står der måske i testamentet, at hun skal arve alt, når han dør, siger advokat Ulrik Grønborg.

- Man tænker ikke over, at hun kan dø først. I det tilfælde kan der opstå strid om, hvad hendes sidste ønske er, hvis det ikke er skrevet ned i testamentet, siger Ulrik Grønborg.

Opsparinger og forsikringer kan også give problemer

Mange glemmer også at tage hensyn til, at deres pensionsopsparinger og forsikringer bliver betalt til den nærmeste pårørende, hvis man ikke har sagt andet til selskaberne.

Det vil sige, at pengene bliver udbetalt til for eksempel en datter, som man måske ikke har haft kontakt med i 40 år i stedet for den afdødes nye hustru.

- De nærmeste pårørende ifølge loven kan være nogle helt andre end dem, man har tænkt på i sit testamente. Og så kan der igen opstå strid blandt de efterladte, siger Ulrik Grønborg.

I en ny DR tv-serie følger programmet flere arvinger i familiestridigheder.Se første afsnit af 'Til arven os skiller' på DR1 i aften klokken 20.40.

Facebook
Twitter