Mere end hver fjerde 18-årige anbragte ung har forsøgt at begå selvmord.
Det viser en forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), som ikke er udgivet endnu. Det skriver Altinget.
Forskerne har både spurgt unge, der er og har været anbragt uden for hjemmet.
Forsker: Anbragte børn er meget udsatte
Rikke Fulgsang er SFI-forsker og er med til at lave rapporten. Hun forklarer, at anbragte børn og unge er de mest udsatte i samfundet.
Rikke Fuglsang siger også, at anbragte børn og unge ofte har oplevet nogle meget ubehagelige ting i en tidlig alder.
Hun mener, at samfundet skal gøre mere for at hjælpe anbragte børn og unge.
Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201 eller livslinien.dk
Undersøgelsen
- •
Lidt over 1000 18-årige anbragte unge har været med i undersøgelsen.
- •
28 procent svarer, at de på et tidspunkt har forsøgt at begå selvmord.
- •
4300 ikke-anbragte 18-årige har også været med i undersøgelsen.
- •
Kun fem procent af dem har forsøgt at begå selvmord.
- •
Ifølge SFI er det fem til seks gange mere sandsynligt, at anbragte børn og unge forsøger selvmord end andre.
/ritzau/