Hvorfor skal vi stemme om det danske retsforbehold?

Et flertal i Folketinget vil ændre det danske retsforbehold, men de er nødt til først at spørge vælgerne.

Tegningen er fra tv-programmet Detektor og viser de fem partier bag aftalen, som vi skal stemme om den 3. december. (Foto: Dr © Detektor)

I 1993 fik Danmark et retsforbehold, så vi kun er med i en del af samarbejdet i EU inden for retspolitikken.

Siden vi fik retsforbeholdet, har EU-samarbejdet ændret sig, så EU kan vedtage flere love uden at spørge EU-landenes parlamenter først - i Danmarks tilfælde Folketinget.

Kommissionen sender nu forslag til nye love enten til EU-Parlamentet eller landenes regeringer. Og når de har stemt ja, er forslaget lov.

Det betyder, at et flertal af landene i EU kan vedtage en lov, som gælder i Danmark, selvom Danmarks regering for eksempel har stemt imod, og Folketinget slet ikke er blevet spurgt.

Vi skal stemme om retsforbeholdet

Hvis vi skal være med i den nye form for samarbejde om retspolitikken i EU, er vi nødt til at lave om på det danske retsforbehold.

Retsforbeholdet siger nemlig, at Danmark ikke vil være med, når EU vedtager love uden at spørge Folketinget først.

Til næste år ændrer EU også samarbejdet indenfor politisamarbejdet Europol, så Danmark ikke længere kan være med på grund af retsforbeholdet.

Et flertal af partierne i Folketinget synes, at politi-samarbejdet er så vigtigt for Danmark, at vi skal lave retsforbeholdet om nu, så vi kan fortsætte i Europol.

Men Danmarks grundlov siger, at politikerne er nødt til at spørge vælgerne først, og derfor skal danskerne til folkeafstemning den 3. december.

Sådan stemmer partierne

  • Ja: Socialdemokraterne, Venstre, Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Alternativet

  • Nej: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU

Facebook
Twitter