Intensiv undervisning gør elever bedre

Elever, der har problemer med at lære tal eller bogstaver, bliver bedre, når de tager på intensive undervisnings-forløb.

Hvis skolelever har svært ved matematik eller dansk, kan det være en god idé at tage på sommerlejr med intensiv skole-undervisning. (© Colourbox)

Elever, der har problemer med at lære tal eller bogstaver, bliver bedre, når de tager på intensive undervisningsforløb.

Det virker at sende skoleelever på sommerlejr for at lære matematik eller at give elever ekstraundervisning et par gange om ugen, skriver Politiken.

I en undersøgelse siger 93 procent af lærere og skoler, at elever, der har problemer med tal og bogstaver, bliver fagligt stærkere efter intensiv undervisning.

Elever får både faglig og personlig støtte

Også 88 procent af forældrene i undersøgelsen svarer, at et intensivt forløb har hjulpet deres barn, og at børnene er blevet bedre til skole-opgaverne.

- Når eleverne møder nogle, der er i samme situation som dem selv, og bliver støttet fagligt og personligt, så rykker det, siger Henriette Christiansen fra Egmont Fonden, der står bag undersøgelsen.

Hun siger også til Politiken, at de intensive forløb er dyre, men at det er en god investering i fremtiden.

Minister vil komme med idéer til forløb

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre er positiv over Egmont Fondens undersøgelse.

Hun vil til efteråret komme med en række idéer til intensive undervisningsforløb.

- For regeringen er det vigtigt, at man bruger undersøgelsen og en række andre projekter, som har været gennemført, siger hun til Politiken.

Facebook
Twitter