Jægerforbund ekskluderer jæger, som dræbte en ulv

I april skød og dræbte en 66-årig jæger en ulv ved Ulfborg. Nu har Danmarks Jægerforbund ekskluderet ham.

Den 66-årig mand blev idømt 40 dages betinget fængsel for at dræbe ulven. Arkivfoto.

I 2012 blev der for første gang i 200 år set en vild ulv i Danmark, og siden er flere ulve set i Danmark. Ulven er fredet i EU.

I april blev en ulv skudt og dræbt i Ulfborg i Vestjylland. I september blev en 66-årig mand dømt for at have dræbt ulven.

Fredag ekskluderede Danmarks Jægerforbund den 66-årige mand.

Bestyrelsen var enig

Claus Lind Christensen er formand for Danmarks Jægerforbund. Han siger, at det strider mod Danmarks Jægerforbunds værdier at skyde en ulv.

Han siger også, at det skader danske jægere, hvis manden stadig er medlem. Derfor har en enig bestyrelse valgt, at manden skal ekskluderes.

- En eksklusion er en alvorlig sag, fordi man aktivt vælger at sætte nogle uden for fællesskabet. Det er derfor, at det har taget lidt tid at få besluttet, siger han.

Manden har stadig sit jagttegn

Den 66-årig mand blev idømt 40 dages betinget fængsel for at dræbe ulven. Han fik konfiskeret sin riffel, men fik lov til at beholde sit jagttegn.

Danmarks Jægerforbund ønsker ikke at kommentere på, om det er rimeligt, at den dømte mand stadig har sit jagttegn.

Både anklager og forsvarer har anket byrettens dom, så nu skal sagen også for landsretten.

Facebook
Twitter