Journalist-formand rystet over politiet

Lyd-optagelse viser en mangel på respekt for pressens arbejde, siger formanden for journalist-forbundet. Han kritiserer også Københavns politidirektør.

Mogens Blicher Bjerregaard er formand for Journalistforbundet. Han er rystet over, at en leder i politiet har givet politifolk ordre til at slå på journalister. (© DR)

- Jeg er rystet over lydoptagelsen. Det lyser ud af indsats-lederens sprogbrug, at han ikke har respekt for pressen og pressens arbejde.

Det siger formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård. Han har hørt den lyd-optagelse, hvor politiets indsats-leder gav ordre til at slå på både demonstranter og pressefolk. Lyd-optagelsen er fra en demonstration under sidste års klima-topmøde i København.

Indsats-lederen sender nogle helt forkerte signaler, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Kritik af politidirektøren

Mogens Blicher Bjerregård siger, at sagen bliver endnu mere alvorlig, når Københavns politidirektør bakker indsats-lederen op.

Københavns politidirektør Johan Reimann mener ikke, at der er grund til at kritisere indsats-lederen.

- I sådan en situation har man en anden sprogbrug, end hvis man står og taler almindeligt sammen, siger Johan Reimann.

Argumentet holder ikke

Men det argument holder slet ikke, siger Mogens Blicher Bjerregård.

- Det er netop i sådan en situation, indsatsl-ederen skal indskærpe, at journalisterne er nogle mennesker, der er på arbejde. Men han gør det stik modsatte, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Politiet kan ikke tage hensyn

Johan Reimann siger, at politiet ikke kan tage hensyn til journalister, når de står midt i en demonstration. Når pressefolk blander sig med demonstranter for at rapportere, så må de finde sig i at få tæv, hvis politiet trækker kniplerne.

- Vi ved  godt, at der næsten altid er pressefolk i en demonstration. Men vi ved ikke, hvem der er hvem. Det kan vi kun se, hvis journalisterne viser deres pressekort. Så kan vi tage det hensyn, som pressen skal have, siger Johan Reimann til DR Nyheder.

Gør meget for at legitimere sig

Journalist-formanden er helt uenig.

- Journalister gør meget ud af at bære deres pressekort synligt. Politiet kan godt kende dem, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han ser nu frem til at drøfte sagen med politiet.

- Vi har normalt en god dialog med Københavns Politi, siger han.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve