Kaniner keder sig

Mens vi hygger os med hunden og katten, keder kaninen sig ude i det lille bur i baghaven. Dyrevenner vil have os til at passe bedre på kaninerne.

Mens vi hygger os med hunden og katten, keder kaninen sig ude i det lille bur i baghaven. Dyrevenner vil have os til at passe bedre på kaninerne.

Vi kæler med katte og lufter hunde. Og vi køber sjovt legetøj til de to mest populære kæledyr, for de skal have det så godt som muligt.

Men ude i baghaven står så den ensomme kanin.

Selv om kaniner er det tredje mest populære kæledyr i Danmark, så har kaninerne det ofte skidt.

Det mener organisationen Dyrenes Beskyttelse.

Gør mere for kaninerne

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at dyr har det godt.

Og nu vil dyrevennerne have kanin-ejerne til at gøre livet mere spændende for kæledyrene.

Kaninerne står og keder sig alene i baghaven i små bure, hvor de ikke kan rende rundt.

Et socialt dyr

- Kaninen skal have mulighed for også at være social. Den behøver ikke at bo sammen med en anden kanin, men den skal have kontakt til andre kaniner.

Det siger dyrlæge Inge Lund Overgaard fra Dyrenes Beskyttelse.

Inger Lund Overgaard mener også, at kæledyrene bør have et bur på størrelse med en hundegård, hvor flere kaniner kan løbe rundt og lave huler.

Børn mister interessen

Grunden til kaninernes kedelige liv kan skyldes, at kaninerne ofte bliver op til ni år gamle.

Det siger Jesper Bønløkke fra hjemmesiden danske-dyr.dk.

Tit taber børnene interessen for kæledyret i takt med, at børnene bliver ældre.

Og så må forældrene passe kæledyrene. Og så bliver der ikke hygget så meget med kaninen ude i baghaven.

Jesper Bønløkke mener, at forældre skal købe hamstere og mus som kæledyr, for de lever ikke i så mange år.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve