Københavnske folkeskoler fejler

Over halvdelen af de tosprogede drenge lærer aldrig at læse ordentligt. Og mange af dem får heller ikke en uddannelse.

Over halvdelen af de tosprogede drenge lærer aldrig at læse ordentligt. Og mange af dem får aldrig en uddannelse.

Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd.

Det viser nye tal, som Politiken og DR P4 København har fået indblik i.

55 procent af de københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er dårlige efter 9. klasse. Man kalder dem for funktionelle analfabeter.

Funktionelle analfabeter kan godt læse, men de har svært ved at forstå tekster.

Ny underklasse

- Vi står med en ny underklasse, som er blevet svigtet af skolen og måske også af forældrene.

Det siger Niels Egelund til Politiken.

Egelund er professor i pædagogik på Aarhus Universitet.

Tallene stammer fra den særlige Pisa-undersøgelse. Den tester, hvor meget skolebørn kan.

Etnisk danske drenge

Drengene med danske forældre klarer sig heller ikke for godt.

24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter.

Så Københavns børne- og unge borgmester Anne Vang siger, at den københavnske folkeskole fejler:

- At de her drenge ikke får en chance og falder igennem, det er det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står over for, siger hun til Politiken.

Uddannelse

Der er dog lidt forskel på drengene, når man følger dem i nogle år.

42 procent af de københavnske indvandrerdrenge i 20'erne har højst en folkeskoleuddannelse i rygsækken.

Til sammenligning har 85 procent af de danske drenge en ungdomsuddannelse. Det viser nye tal fra Københavns Kommune.

Flere politikere vil gribe ind

Flere politikere mener, at man skal gribe tidligere ind for at hjælpe drengene.

For eksempel så man allerede i vuggestuen finder frem til de drenge, der har svært ved at lære.

Men over halvdelen af indvandrerfamilierne sender ikke deres børn i vuggestue, så det kan ikke løse problemet.

Forældrene er ansvarlige

Berkan Yildiz var en af rødderne i folkeskolen, og han stjal biler som 13-årig.

Han synes ikke, at hans forældre tog det alvorligt, da lærerne og folk fra kommunen kom på besøg for at tale om problemerne.

- Da jeg lavede ballade, fik jeg bare lidt skældud. Og det satte sig fast, at ballade kun kostede lidt sniksnak, siger Berkan Yildiz til Politiken.

Forældrene og boligområderne

Thomas Hovaldt har været skolelærer for Berkan Yildiz på en folkeskole på Nørrebro i København.

Han mener, at det skader indvandrer-børnene, at de bor i områder med mange andre indvandrere. Dermed har mange andre også svært ved at lære for eksempel dansk.

Thomas Hovaldt synes også, at forældrene skal stilles til ansvar, hvis deres børn laver ballade.

- Der skal være konsekvenser, hvis ikke børnene dukker op i skolen, siger han.

Borgmesteren er enig

Borgmester Anne Vang er enig. Kommunen uddanner også lærerne til at den svære samtale med forældrene, hvis børn ikke passer skolen.

Hun mener også, at det vil gavne, hvis boligområderne blev blandede.

- Men det er ikke op til kommunerne, siger hun.

Fakta

  • Før skole klarer 50 procent tosprogede sig dårligt i sprogtests mod 15 procent af de etnisk danske børn.
  • Test i 9. klasse viser, at 55 procent. er funktionelle analfabeter, mens tallet er 24 procent for etnisk danske drenge.
  • Blandt de 26-29-årige har 42 procent tosprogede ikke en ungdomsuddannelse. Og de er heller ikke ved at tage en.
  • Tallet er 12 procent for etnisk danske mænd i København.

Kilder: SDU, Pisa København og Københavns Kommune

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve