Kommuner investerer i tobak

Kommuner bruger millioner på at få folk til at stoppe med at ryge. Men samtidig investerer de i tobak.

Kommunerne vil have folk til at stoppe med at ryge. Samtidig tjener de penge på tobak. (Foto: DR)

Kommunerne bruger millioner på at få folk til at stoppe med at ryge. Men samtidig tjener de penge på at investere i store tobaks-koncerner.

Det er fx koncernerne Phlip Morris og British American Tobacco.  

Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Flere millioner i tobakDet er bladet Kommunen, som har undersøgt nogle kommuners investeringer.

Fx har Købehavns Kommune investeret 3,2 millioner kroner i tobak. Odense kommune har investeret cirka tre millioner.

Virker dobbelt-moralsk

Frederiksberg Kommune har også investeret i tobak. Dog med et lavere beløb.

Flemming Brank (K) kan godt forstå, at det virker mærkeligt, at kommunerne gerne vil have folk til at stoppe med at ryge, men samtidig investerer i tobak:

- Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det er dobbeltmoralsk. Vores motto i sundhedsudvalget er "det sunde valg". - Og det hjælper vi ikke nogen med at træffe ved at støtte en tobaksindustri, der hvert år koster samfundet mellem tre og fire milliarder kroner, siger Flemming Brank til Kommunen.

Ingen undskyldning

Frederiksberg Kommune investerer ”kun” 250.000 kroner i tobak. Kommunens samlede investeringer er på cirka én milliard kroner.

Selv om det er et lavt beløb, Frederiksberg Kommune investerer med, er der ifølge Flemming Brank ingen undskyldning:

- Det ligger på linje med, at vi ikke skal støtte våbenindustrien eller børnearbejde. Det er jo lige så skadeligt for samfundet, siger Flemming Brank til bladet Kommunen.

Flemming Brank vil undersøge, om Frederiksberg Kommune kan stoppe investeringerne i tobak.

København skal stoppe

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF), mener heller ikke, at København skal investere i tobak:

- Tobak er skyld i flere tusinde dødsfald hvert år, og jeg mener ikke København skal blive ved med at investere i tobaksvirksomheder, siger Ninna Thomsen til bladet Kommunen.

 

Facebook
Twitter