Kun få håber på at få mere i løn

I dag starter forhandlingerne om en ny overenskomst for mange offentligt ansatte, men kun hver tredje af dem tror på, at de får mere i løn næste år.

Skal pædagogerne have mere i løn? Det tror de i hvert fald ikke selv på, at de får. (arkivfoto) (Foto: Christine Nørgaard © P4 Nordjylland)

 

I dag starter forhandlingerne om en ny overenskomst for mange offentligt ansatte, men kun hver tredje af dem tror, at de får mere i løn næste år.

De fleste danskere arbejder efter en overenskomst, som for eksempel bestemmer, hvor meget de skal have i løn, og hvor meget ferie de har.

Aftalen har deres arbejdsgiver og deres faglige organisation indgået, og nu er det tid til at lave en ny for 573.000 ansatte i kommuner og

regioner
.

Kun hver tredje forventer højere løn

Det er blandt andet lærere, sygeplejersker,

SOSU-assistenter
, pædagoger og HK'ere, som skal have en ny overenskomst.

Kun hver tredje af de offentlige ansatte forventer, at de får mere i løn næste år.

Resten forventer slet ikke, at deres løn stiger, viser en undersøgelse for

DR
Nyheder.Krisen betyder lavere løn

Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forsker i

arbejdsmarkedet
og siger, at de offentligt ansatte tænker meget på den økonomiske krise.

Krisen betyder, at vi i flere år ikke har fået meget mere i løn:

- Derfor venter man meget små lønstigninger - og de fleste forventer ikke noget som helst, siger Flemming Ibsen.

Fagforeninger har svært ved at presse chefer

Når de ansatte ikke håber på mere i løn, er det svært for deres faglige organisationer at presse cheferne til højere lønninger, siger Flemming Ibsen:

- Det kan arbejdsgiverne udnytte til at give meget beskedne lønstigninger, siger han.

Facebook
Twitter