Kvindernes sidste arbejdsdag

I morgen får du måske feriekage af en kvinde, selv om hun slet ikke skal holde ferie. Hun bruger bare humor til at vise, at hun får mindre i timeløn end mænd.

I morgen får du måske feriekage af en kvinde, selv om hun slet ikke skal holde ferie. Hun bruger bare humor til at vise, at hun får mindre i timeløn end mænd.

Du behøver ikke blive overrasket, hvis en kvinde i morgen giver dig feriekage, selv om hun slet ikke skal holde ferie.

Kvinden er måske bare med i en kampagne, som flere fagforbund laver.

De vil med humor gøre opmærksom på, at kvinder tjener mindre i løn end mænd.

Lavere timeløn

Tal viser, at kvinder tjener 18 procent mindre i løn i timen end mænd. Så skal kvinder også arbejder 18 procent mindre.

Og ellers skal den gennemsnitlige timeløn for kvinder sættes op.

Det mener i hvert fald fagforbundene.

To måneders ferie

Hvis man regner de 18 procent om til arbejdsdage, så behøver kvinderne ikke arbejde mere resten af året.

Så den 1. november er det Kvindernes Sidste Arbejdsdag i år...

Dagen bliver markeret på forskellig vis flere steder med mange kvindelige medarbejdere.

Humor

Måske bliver der budt på falske feriekager. Kage-giveren har så sikkert et glimt i øjet, fordi det jo ikke er en rigtig feriekage.

Og hvis du møder kvinden dagen efter på arbejdet, vil hun sikkert sige, at hun nu arbejder gratis. 

For hendes løn om året svarer til mandens løn i årets 10 første måneder - altså frem til november.

Facebook
Twitter