Kvote 2-ansøgere kan vente til mandag

Mange studerende får ekstra tid til at sende deres ansøgning om at blive optaget på en uddannelse. Fristen er udskudt til mandag.

Mange studerende får ekstra tid til at sende deres ansøgning om at blive optaget på en uddannelse. Fristen er udskudt til mandag. (© Colourbox)

 

Fristen for at søge optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 er udskudt til mandag.

Det sker, fordi hjemmesiden optagelse.dk har været i stykker siden torsdag.

Fristen for tilmelding var i dag klokken 12.

Kvote 2

Kvote 2 er for ansøgere, der har brug for at blive vurderet på andre kvalifikationer end deres eksamen.

Det enkelte uddannelses-sted fastlægger selv kriterierne for kvote 2-ansøgere.

Uddannelses-stedet optager ansøgere på baggrund af en konkret individuel vurdering af hver enkelt.

Kan kun søge digitaltAnsøgere til kvote 2 kan kun søge digitalt via Optagelse.dk

Det tekniske nedbrud har betydet, at folk ikke har kunnet søge om at blive optaget på en videregående uddannelse.

Unge gik i panik

Den Koordinerede Tilmelding skriver i en mail til uddannelsesstederne:

- På grund af driftsproblemer med optagelse.dk er det blevet besluttet at forlænge ansøgningsfristen for kvote 2 til den 18. marts kl. 12:00.

Flere studerende var gået mere eller mindre i panik, da de torsdag aften og fredag morgen ikke kunne komme ind på optagelse.dk.

 

Facebook
Twitter