Kyllinger slagtes hurtigere end for 10 år siden

Kyllinger vokser sig hurtigere store, og derfor bliver de slagtet før. Dyrenes Beskyttelse er kritisk.

Slagtekyllinger lever et stadigt kortere liv. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Slagte-kyllinger vokser sig hurtigere store nok til at blive slagtet.

Derfor slagter man slagte-kyllingerne tre dage hurtigere nu end for 10 år siden.

Slagte-kyllinger lever nu 34,2 dage i stedet for 37,4 dage.

Dyrernes Beskyttelse ønsker regler for slagte-kyllinger

Pernille Fraas Johnsen er chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse. Hun mener, at slagte-kyllinger ikke kan gå normalt.

- De bliver hurtigt så påvirkede af den store vægt af især brystet, at de ikke længere bevæger sig, siger hun.

Det er ikke ulovligt at producere kyllinger på denne måde. Men Dyrenes Beskyttelse ønsker regler for, hvor hurtigt slagte-kyllinger kan nå slagtevægten.

Formand: Det er en anden kylling end før

Martin Hjort Jensen er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ. Han er uenig i kritikken.

- Der er sket en udvikling i avlen, så kyllingerne vokser hurtigere. Dermed er det også en anden kylling, end den vi havde for ti år siden, siger han.

Anja Brinch Riber er seniorforsker ved AU. Hun siger, at det er bedre for kyllingerne, hvis de voksede langsommere. Så ville de opføre sig mere naturligt, siger hun.

/ritzau/

Facebook
Twitter