Landmænd bruger mere jord til at lave økologisk landbrug

Landmænd vælger oftere at bruge deres landsbrugsjord til at lave økologisk landbrug. Sidste år lavede landmænd 37000 hektarer om til økologisk landbrug. Det er en stigning på en femtedel.

På billedet kan man se økologiske grise. Det økologiske landbrug fyldte en femtedel mere i 2016 i forhold til året før. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Økologi betyder, at landmanden ikke bruger sprøjtegift på sine marker. Og landmandens dyr skal have det ekstra godt.

Fra 2015 til 2016 lavede danske landmænd 37000 hektarer om til økologisk landbrug. Det er en stigning på en femtedel. Og det er også danmarksrekord.

Der blev også ansat over 500 nye medarbejdere i det økologiske landbrug. Det viser tal fra Landbrug- og Fiskeristyrelsen.

Det skal være nemmere at blive økologisk

Esben Lunde Larsen (Venstre) er landbrug- og fødevareminister. Han siger, at danskerne køber mere økologisk mad, og derfor bliver landmændene også mere økologiske.

Esben Lunde Larsen mener, at det skal være endnu nemmere at blive økologisk landmand.

Han vil blandt andet se på, hvordan landmænd lettere kan sælge flere økologiske varer.

/ritzau/

Facebook
Twitter