Liberal Alliances historie

For otte år siden blev partiet Ny Alliance stiftet for at kæmpe mod Dansk Folkepartis magt i dansk politik. Partiet skiftede senere navn til Liberal Alliance.

I august 2008 skiftede Ny Alliance navn til Liberal Alliance, og partiet fik et helt nyt partiprogram. (© Liberal Alliance)

I 2001 dannede Venstre og Det Konservative Folkeparti regering.

Dansk Folkeparti blev støtteparti og havde stor indflydelse på regeringens politik. Dansk Folkeparti fik blandt andet gennemført en strammere indvandrerpolitik.

Politikerne Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg var trætte af, at Dansk Folkeparti havde så stor magt i dansk politik, og i 2007 stiftede de derfor partiet Ny Alliance.

Partierne

Hvilke partier findes der, og hvad står de for? Her kan du blive klogere på de danske partier.

Se Tema

Ny Alliance havde en uklar politik

Udover at ville holde Dansk Folkeparti væk fra magten, ville partiet kæmpe for lavere skatter.

Derudover var partiets politik meget uklar.

Mange troede, partiet ville få mange stemmer ved folketingsvalget i 2007, men det kom kun ind i Folketinget med fem mandater.

Ny Alliance bliver til Liberal Alliance

Kort efter forlod Gitte Seeberg og Malou Aamund partiet, fordi der var store uenigheder i partiet om, hvilken politik man ville føre.

I august 2008 skiftede partiet navn til Liberal Alliance, og partiet fik et helt nyt partiprogram.

Den 5. januar 2009 forlod formanden Naser Khader partiet, og Anders Samuelsen blev partiets nye formand.

Liberal Alliance kæmper blandt andet for lavere skatter, større personlig frihed og mere vækst. Ved valget i 2011 fik Liberal Alliance ni mandater.

Læs også Partierne Se Tema

  1. Quiz om partierne
  2. Alternativets historie
  3. Liberal Alliances historie
  4. Dansk Folkepartis historie
  5. Enhedslistens historie
  6. Kristendemokraternes historie
  7. Socialistisk Folkepartis historie
  8. Radikale Venstres historie
  9. Venstres historie

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve