Løkke underskriver aftale om Europol

Lørdag underskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) en ny aftale om Danmarks tilknytning til det europæiske politisamarbejde, Europol.

- Vi har nu fået en Europol-aftale, siger statsminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre). Arkivfoto. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

I 2015 var danskerne til valg om at afskaffe retsforbeholdet. Danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Retsforbeholdet
  • Danmark har siden 1992 haft retsforbeholdet, der gør, at Danmark kun er med i noget af samarbejdet om retspolitikken i EU.
  • For eksempel var Danmark med i Europol som er det europæiske politisamarbejde.
  • Men samarbejdet i EU blev lavet om. Det betød, at Danmark ikke længere måtte være med i Europol på grund af retsforbeholdet.
  • Derfor var danskerne i 2015 til valg om at afskaffe retsforbeholdet, her stemte danskerne nej til at afskaffe retsforbeholdet.
  • Danmark ville dog stadig gerne være med i Europol, og nu har Danmark fået en særaftale med Europol.

Men Danmark ville stadig gerne være med i det europæiske politisamarbejde Europol.

Derfor ville Danmark lave en såkaldt særaftale med EU om Europol, så Danmark stadig kunne være med i noget af samarbejdet. Udkastet til særaftalen blev forhandlet færdig i marts i år.

Folketinget og EU stemmer ja

I denne uge stemte Folketinget ja til det lovforslag, der gør det muligt for Danmark at begynde særaftalen.

EU-Parlamentet godkendte også særaftalen, og det samme gjorde alle EU's 27 medlemslande.

Derfor underskrev statsminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre), lørdag en ny aftale om Danmarks tilknytning til Europol.

Løkke: Vi udtræder af Europol 1. maj

Lars Løkke Rasmussen siger, at han er tilfreds med aftalen, som gælder fra den 1. maj.

På længere sigt ser han dog problemer med den danske Europol-aftale.

- Det er en aftale, der er god i nuet, men det er også en aftale, der er i risiko for at blive slidt ned på grund af den teknologiske udvikling, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hovedpunkter i særaftalen

  • Danmark får mulighed for at have danske politifolk i Europol i perioder.
  • Danmark får lov at være til stede og se på i Europols bestyrelse.
  • Danmark får adgang til analyser og information fra Europols registre, men uden direkte søgeadgang.
  • Når danske politifolk beder Europol om oplysninger, behøver de ikke give en grund. Det skal Norge, som hverken er medlem af EU eller Europol.
  • For at aftalen gælder, skal Danmark fortsat være med i Schengen-samarbejdet om åbne grænser i Europa.

Kilder: Regeringen.dk og Folketingets hjemmeside

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve