Mange tosprogede mænd får kontanthjælp

Dobbelt så mange tosprogede mænd som danske mænd får penge fra Københavns Kommune. De tosprogede har svært ved at få et job.

Dobbelt så mange tosprogede mænd som danske mænd får penge fra Københavns Kommune. De tosprogede har svært ved at få et job. (© DR)

Det er svært for tosprogede unge mænd at få et job. Især hvis de ikke kan tale godt dansk.

Ni procent af de unge tosprogede mænd i alderen 16-29 år får kontanthjælp fra kommunen.

Mens under fire procent af de unge danske mænd får kontanthjælp. Det viser nye tal fra Københavns Kommune.

Mangler uddannelse

Unge tosprogede mænd har dermed dobbelt så høj risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet som danske mænd.

Det er helt forståeligt, siger Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:

- Uden grundlæggende skolekundskaber, kan man ikke tage en uddannelse. Og uden uddannelse, så er man mindre efterspurgt på arbejdsmarkedet, og så havner man på kontanthjælp, siger han.

Ingen lys fremtid

Fremtiden ser ikke lysere ud for de unge tosprogede mænd de næste mange år.

En undersøgelse viser, at mange tosprogede drenge i 2010 forlod Københavns folkeskoler uden at kunne læse særlig godt eller forstå det, de læste.

Og omkring halvdelen af Københavns tosprogede mænd i alderen 25 til 29 år har kun 9. klasse.

Tema

DR P4 København og Politiken har i denne uge fokus på de tosprogede drenges problemer i skolen og på arbejdsmarkedet.

Se også Ligetils tema om to sprog. Du finder linket til højre for denne tekst.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve