Medicin kan gøre børn klogere

Medicinsk behandling kan give en bestemt gruppe børn højere intelligens.

Skal lægerne screene og behandle raske børn for at gøre dem klogere? Britiske forskere har fundet sammenhæng mellem lav intelligens og et særligt gen. Arkivbillede. (© Colourbox)

Medicinsk behandling kan give en bestemt gruppe børn højere intelligens, skriver avisen Jyllands-Posten.

Britiske forskere har fundet ud af, at børn med et særligt gen og et lavt stofskifte har større risiko for udvikle lav intelligens.

Børnene kan sandsynligvis blive mere intelligente, hvis de får medicin tidligt i deres liv.

De britiske forskere foreslår derfor, at lægerne screener og gentester alle nyfødte.

Vi må gøre det bedste for børnene

Thomas Søbirk Petersen er professor i etik på Roskilde Universitet.

Han synes, det er i orden, at læger screener og behandler ellers raske børn for at gøre dem klogere:

- Vi må gøre det bedste for vores børn, når de kommer til verden, siger han til Radioavisen.

- Det gør gravide allerede i dag ved ikke at drikke eller ryge under graviditeten, eller ved at spise folinsyre for at undgå, at børn bliver født med en misdannelse.  Etisk Råd vil ikke behandle raske børnJacob Birkler er formand for Etisk Råd, som rådgiver Folketinget om etiske spørgsmål.

Han mener ikke, at raske børn skal have medicin for at blive mere intelligente.

Nogle børn med lav intelligens vil formentlig stadig ligge inden for normalområdet, og forældre bør ikke presses til at give deres børn medicin.

- Vi skal også huske, at det vil påvirke tolerancen i samfundet, siger han til Radioavisen.

- Tolererer vi danskere med en lavere intelligens?

Du kan se Jacob Birkler og Thomas Søbirk diskutere emnet i tv-klippet til højre.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter