Mange er trætte af sjofle tilråb i bussen, eller at nogen gramser på dem i toget. To ministre vil stoppe sexismen i det offentlige rum.
Det er ikke okay, at en fremmed tager en anden på bagdelen eller maser sig op af en kvindes bryster i bussen. Men det kan være svært at stoppe.
Transportministeren og ministeren for ligestilling opfordrer alle til at sige fra overfor sexismen i det offentlige rum.
Det er en opgave for os allesammen
Der er ingen tal for, hvor ofte en mand eller kvinde bliver krænket af andre med sjofle tilbud eller fysisk kontakt.
Men ministeren for transport, Magnus Heunicke (Socialdemokraterne), beder alle være med til at stoppe overgrebene:
- Her er en opgave for os alle sammen: Lad os sige fra over for sexisme i det offentlige rum, skrev ministeren på Facebook tirsdag. Minister for ligestilling, Manu Sareen (Radikale Venstre), har også sagt, at han vil kæmpe mod sexisme.
Stop det der!
Chris Poole har skrevet bøger og underviser i, hvordan vi undgår vold. Han opfordrer os til at råbe højt, hvis vi oplever overgreb:
- Det kan være alt fra 'FLYT DIN HÅND NU!" eller "STOP DET DER!". Påtal det højt og tydeligt, så andre også kan høre det, siger Chris Poole.
- Og hvis du har mulighed for det, så stil dig altid mod en væg i bus eller metro med mange passagerer, så ingen kan komme bag dig, siger han.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5501d602a11f9f04c0c86b84