Næsten hver tredje pakke svinekød har MRSA-bakterier

Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk har købt kød i en række supermarkeder, og alle steder var der MRSA-bakterier i meget af svinekødet. (arkivfoto) (© DR)

Otte ud af 25 pakker svinekød indeholder den resistente bakterie MRSA, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Danskere elsker svinekød, uanset om det er koteletter, mørbrad, flæsk i skiver eller ribbenssteg. Men otte ud af 25 pakker svinekød inderholder den farlige MRSA-bakterie.

Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, skriver BT.

MRSA er farlig for syge og gamle

MRSA er ikke farlig for raske mennesker, men den er farlig for ældre eller syge mennesker.

Vi kan nemlig ikke dræbe MRSA-bakterien med almindelig antibiotika.

Fem mennesker er døde af blodinfektion med MRSA i årene 2007 til 2014, viser tal fra Statens Serum Institut.

Landmænd skal bruge mindre antibiotika

I sidste måned lavede Folketingets partier en plan, der skal bekæmpe den smitsomme bakterie.

Partierne blev blandt andet enige om, at landmænd skal bruge mindre antibiotika, fordi antibiotika er med til at give flere MRSA-bakterier i svinekødet.

Landmændene skal bruge 15 procent mindre antibiotika inden 2018.

DR Dokumentar vil de næste måneder kulegrave MRSA. Du kan følge med på Facebook her.

/ritzau/

Facebook
Twitter