Nu kan du brev-stemme til valget til Europa-Parlamentet

Til maj er der valg til Europa-Parlamentet. Fra i dag er det muligt at brev-stemme i alle kommuner.

Berit Volder Kjær er bibliotekar og hjælper vælgere, der gerne vil brevstemme på biblioteket i Struer i Vestjylland. (Foto: Thomas Bach Poulsen)

Europa-Parlamentet er EU's parlament. Borgerne i EU-landene vælger medlemmer til parlamentet hvert femte år.

I år er der valg til Europa-Parlamentet mellem den 23. maj og den 26. maj. I Danmark er valget den 26. maj.

Men det er faktisk allerede muligt at stemme fra i dag. Seks uger før valget kan man nemlig brev-stemme.

Man kan fortryde sin brev-stemme

Alle kommuner har stemmebokse, hvor man kan brev-stemme. Det er for eksempel på borgerservice-centre eller biblioteker.

Man behøver ikke at stemme i sin egen kommune.

Hvis man har brev-stemt og fortryder, kan man sende en ny brev-stemme. Så bliver den første stemme destrueret. Sidste frist for at brev-stemme er den 23. maj.

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET

  • I år skal borgerne i EU-landene vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet for perioden 2019 til 2024.

  • Valget foregår mellem den 23. maj og den 26. maj. I Danmark er valget den 26. maj.

  • Medlemmerne bliver valgt ved direkte valg i de enkelte EU-lande.

  • Europa-Parlamentet har i øjeblikket 751 medlemmer. 13 medlemmer er valgt i Danmark.

  • I år skal Danmark vælge 14 medlemmer til Europa-Parlamentet. 13 medlemmer starter i parlamentet den 2. juli. Men nummer 14 starter først, når Storbritannien forlader EU. Det er endnu uvist, hvornår det sker. Foreløbig er det senest den 31. oktober 2019.

Facebook
Twitter