OVERBLIK Her kan du se løn og ledighed for nyuddannede

Nogle nyuddannede tjener over 50.000 kroner om måneden. Andre tjener meget mindre.

Der er stor forskel på, hvor mange penge nyuddannede tjener.

På fredag er det frist for at søge ind på en videregående uddannelse. Men der er stor forskel på, hvor meget man tjener, når man er færdig med sin uddannelse.

Der er også nogle uddannelser, hvor næsten alle får job med det samme. Derfor er ledigheden lav ved disse uddannelser.

Nye tal fra hjemmesiden Uddannelseszoom viser, at et række uddannelser giver både en høj løn og lav ledighed. Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Uddannelseszoom.

Flere erhvervs-uddannelser giver høj løn

Bo Klindt Poulsen er lektor ved program for karrierevejledning på VIA University College. Han siger, at det ikke kun er lange uddannelser, som giver høj løn og lav ledighed.

Flere erhvervs-uddannelser er nemlig i top-20 over, hvilke uddannelser som giver højest løn til nyuddannede. Og det kan overraske, at det ikke kun er lange uddannelser, som giver den højeste løn, siger han.

- Vi har stadigvæk bredt i befolkningen nogle helt bestemte forestillinger om, hvor erhvervsuddannelser placerer sig henne både prestigemæssigt, lønmæssigt og arbejdsløshedsmæssigt, siger Bo Klindt Poulsen.

Direktør: Vælg efter dine interesser

Mathilde Tronegård er direktør for Studievalg Danmark. Hun siger, at man ikke kun skal vælge uddannelse efter løn og ledighed.

Hun siger, at det vigtigste er at følge sin motivation og sine interesser. Så er det nemlig mere sandsynligt, at man gennemfører sin uddannelse, siger hun.

- Drop ideen om det perfekte valg og drømmeuddannelsen. For der findes rigtig mange uddannelser i Danmark, og mange kan være et godt valg for dig, siger hun.

Herunder kan du se de uddannelser, hvor nyuddannede får højest og lavest løn. Du kan også søge på en bestemt uddannelse. Nederst kan du læse gode råd til at vælge en uddannelse.

6 råd til dit studievalg

  1. 1

    Følg dine faglige interesser.

  2. 2

    Søg information mange steder, og besøg uddannelser, som du er interesseret i. Stil spørgsmål, og find ud af om undervisnings-former, studiemiljø og længden på uddannelsen passer til dig.

  3. 3

    Kig på fremtiden: Hvilken type job og arbejdsliv kunne du tænke dig?

  4. 4

    Husk, at det er ok at være i tvivl. Faktisk er det en god forudsætning for at blive klogere og træffe et velovervejet valg.

  5. 5

    Drop ideen om det perfekte valg og drømme-uddannelsen. Der findes rigtig mange uddannelser i Danmark, og flere af dem kan være et godt valg for dig.

  6. 6

    Hav en god plan b og c, som kan give dig et lige så godt studie- og arbejdsliv. Det kan for eksempel være lignende uddannelser eller samme uddannelse et andet sted i landet.

Kilder til de 6 råd: Mathilde Tronegård og Bo Klindt Poulsen.

Facebook
Twitter