Passagerer kan rejse gratis i dag

Rejsekortet virker ikke, og kunder med Rejsekort kan derfor rejse gratis i dag.

Rejsekortet virker ikke, og derfor kan passagerne rejse gratis i dag. (© DR)

Rejsekortet virker ikke, og derfor kan kunder med Rejsekort rejse gratis, indtil fejlen er rettet.

Togpassagerer kan ikke bruge deres Rejsekort på stationerne. 

Folk med Rejsekort kan derfor rejse gratis i busser og tog, indtil det elektroniske kort igen virker. 

Transportminister: Folk skal rejse gratis

Først sagde DSB godt nok, at folk med Rejsekort skulle købe en almindelig billet, og at DSB ikke havde planer om at lade folk rejse gratis med tog og bus.

Men så skrev transportminister Magnus Heunicke (Socialdemokraterne) på Twitter, at folk med Rejsekort burde kunne rejse gratis, mens systemet er nede.

- Her i morgentoget er rejsekortet nede i hele DK. Burde være gratis så, skrev han.

DSB ændrede så mening og sagde, at folk med Rejsekort kunne rejse gratis.

Venstre synes, at folk skal betale

  

Venstres trafikordfører hedder Kristian Pihl Lorentzen. Han siger, at DSB ikke kan lade folk rejse gratis, hver gang Rejsekort ikke virker:

-  Det lyder jo som en gratis omgang fra ministeren. Det er jo ikke ministrene, der betaler udgifterne til kortet - det er selskaberne bag og DSB, siger han.

SF og Dansk Folkeparti er derimod glade for transportministerens besked på Twitter:

- Hvis rejsekortet ikke virker, så må det være gratis. Man skal jo nå sine ting og på arbejde. Det er det samme, hvis billetautomaterne er nede, siger trafikordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Senest lørdag virker kortet igen

Problemerne begyndte, da Rejsekort i nat opdaterede nogle rabatordninger til unge og pensionister.

Opdateringen fik systemet til at gå ned, passagerer med Rejsekort kan derfor ikke tjekke ind og ud på togrejsen.

Rejsekortets direktør Bjørn Wahlsten regner med, at Rejsekort vil virke igen i løbet af fredag. Nogle steder vil Rejsekort dog først virke lørdag.

Sådan virker Rejsekort

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve