Politi får hjælp af eksperter i stemmer

Eksperter kan ved at lytte igen og igen til en stemme være med til at finde ud af, hvem der begik for eksempel et mord.

Politiet i både Storbritannien og USA jager manden, der myrdede den amerikanske journalist James Foley. Politiet får hjælp af stemme-eksperter. (Foto: NICOLE TUNG © Scanpix)

 

Eksperter kan ved at lytte igen og igen til en stemme være med til at finde ud af, hvem der begik for eksempel et mord.

Eksperter i stemmer har hjulpet den britiske og amerikanske efterretningstjeneste med at finde ud af, hvem der halshuggede den amerikanske journalist James Forley i sidste måned.

Manden bar en maske, men man kunne høre hans stemme på den video, som terrorgruppen Islamisk Stat lagde på internet.

Danskere taler forskelligt

Politiet i Danmark bruger også stemme-eksperter.

Mette Hjortshøj Sørensen er ekspert i stemmer og arbejder for firmaet Kriminalfonetik. Hun forklarer, at man er nødt til at lytte en optagelse igennem mange, mange gange for at finde ud af, hvor en person er fra:

- På dansk er det eksempelvis små ting som stød, som man bruger meget forskelligt på Sjælland og i Jylland, siger Mette Hjortshøj Sørensen.

Familien kommer måske fra et andet land

Udtalen af et ord kan altså være med at vise, hvor personen kommer fra. Men det er ikke altid nok til at afgøre, om en person kommer fra en bestemt del af landet.

Personen kan for eksempel også være barn af forældre fra et andet land.

- Man kan jo have accent af mange årsager. Man kan sagtens være født og opvokset i et land, og så stadig have accent.

Bødlen kommer måske fra London

Mette Hjortshøj Sørensen har lyttet til stemmen, som tilhører bødlen i videoen fra Islamisk Stat, hvor den amerikanske journalist James Forley bliver halshugget.

Hun fortæller, at hans dialekt mest hører til Sydlondon. Men samtidig har han en accent, der tyder på, at han måske kommer fra et andet land, eller at hans familie kommer fra et andet land.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve