Politiet: Vi er et discount-politi

Der er blevet sparet så mange penge på politiet, at betjentene ikke længere kan udføre deres arbejde ordentligt. Det siger Politi-forbundet.

Der er blevet sparet så mange penge på politiet, at betjentene ikke længere kan udføre deres arbejde ordentligt. Det siger Politi-forbundet. (© DR)

Politiet er de senere år blevet beskåret meget hårdt økonomisk. Men nu kan der ikke spares mere.

Det siger en række politi-folk til avisen Ekstra Bladet.

En af dem er Politi-forbundets formand, Peter Ibsen. Politi-forbundet er politi-betjentenes fagforening. Han siger:

- Lige nu oplever vi, at politiet er ved at blive til et rent discount-politi, siger han.

Afviste borgere

- Borgerne bliver afvist, når de kontakter politiet. Eller de får at vide, at man ikke har mulighed for at hjælpe dem.

Betjentene ude i landet er meget frustrerede, når de ikke kan udføre deres arbejde ordentligt. Jens Erik Damgaard er betjent i Ringkøbing.

- Det krænker virkelig min rets-følelse som betjent, når jeg må lade en person gå. Men jeg har simpelthen ikke har ressourcerne til at anholde ham.

- Helt ærligt: Jeg anholder ikke halvdelen af dem, jeg burde, siger Jens Erik Damgaard.

Task force får skylden

Peter Ibsen fra Politi-forbundet siger også, at det blandt andet er de såkaldte Task Forces, der suger de lokale stationer for penge og politi-folk.

En Task Force er en speciel enhed i politiet, som kun skal bekæmpe for eksempel narko- og bande-kriminalitet.

Torkild Fogede er direktør i Rigspolitiet. Han indrømmer, at der kan være problemer.

- Der vil nogle gange ske fejl og forkerte prioriteringer. Og selvfølgelig kommer vi også ud for situationer, hvor der mangler ressourcer, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk