Prisen for rejseforsikring stiger

Fra den 1. august sætter flere forsikringsselskaber prisen op på rejseforsikringer, når det gule sygesikringsbevis ikke længere virker i udlandet.

Fra den 1. august gælder dit gule sygesikringskort ikke længere i Europa. I stedet får du et blåt EU-sygesikringskort. (© Københavns Kommune)

 

Fra den 1. august sætter flere forsikrings-selskaber prisen op på rejseforsikringer, når det gule sygesikringsbevis ikke længere virker i udlandet.Langt de fleste danskere har i dag en forsikring mod sygdom, når de rejser i udlandet.

Det gule sygesikringskort gælder nemlig som forsikring i næsten hele Europa på kortere ferier eller studieture.

Men fra den 1. august gælder det gule sygesikringskort ikke længere som forsikring, hvis man bliver syg i udlandet.

Priserne stiger i fremtidenI stedet skal danskere på ferie have et blåt EU-sygesikringskort. Men man er ikke lige så godt dækket ind med det blå kort.

Og det er din private forsikring, der skal dække de ting, som du ikke længere er forsikret imod. Derfor stiger prisen på rejseforsikringer.

DR Nyheder har talt med fem store forsikrings-selskaber. Selskaberne siger, at prisen på rejseforsikring kommer til at stige efter den 1. august.

Det er dyrt for store familier

Det bliver især dyrere for store familier med børn. Jo flere man er i familien, jo mere kommer der til at koste at blive forsikret.

Hvis man for eksempel kun er én person, så bliver prisen næsten den samme i dag, siger forsikrings-selskaberne.

Forbrugerstyrelsen siger, at alle bør undersøge, hvordan man er forsikret inden den 1. august.

I artiklen 'Grafik' i højre side kan du se priserne på at blive behandlet i offentlige sygehuse og læger i Europas lande.Du kan også læse mere om det blå forsikringskort i det andet link.

FacebookTwitter