Radikale Venstres historie

Partiet Radikale Venstre blev stiftet for 110 år siden af utilfredse medlemmer fra partiet Venstre, som mente, at Venstre ikke længere tog hensyn til alle borgere i samfundet.

Radikale Venstre ville hellere bruge penge på at hjælpe fattige og syge end på milliæret. (© Radikale Venstre)

I 1905 forlod 15 medlemmer partiet Venstre og stiftede Radikale Venstre.

Medlemmerne var blandt andet utilfredse med, at Venstre gav flest fordele til store landbrug med mange dyr og meget jord og glemte de små landbrug.

De Radikale var også imod, at Venstre ville bruge mange penge på militæret.

Radikale ville hjælpe de svage

Radikale Venstre ville hellere have, at pengene skulle bruges på bedre sociale forhold som for eksempel bedre hjælp til de fattige og mere omsorg til ældre, børn og svage i samfundet.

Partierne

Hvilke partier findes der, og hvad står de for? Her kan du blive klogere på de danske partier.

Se Tema

De ville også have et skattesystem, der skulle sikre mere lighed ved, at store godsejere for eksempel skulle betale mere i skat end landmænd, der ikke havde så meget jord (husmænd).

Partiet fik blandt andet støtte fra husmænd, men også fra veluddannede folk fra byerne.

Radikale Venstre har bestemt meget

Allerede i 1909-10 og 1913-1920 dannede Radikale Venstre regering med Carl Theodor Zahle som statsminister. Regeringen blev begge gange støttet af Socialdemokraterne.

De Radikale har senere været i regering med både Socialdemokraterne og de borgerlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Op gennem 1900-tallet har Radikale Venstre ofte fået lov til at bestemme mere, end deres stemmer gav dem ret til. Partiets stemmer var nemlig ofte afgørende for, at Socialdemokraterne eller de borgerlige partier kunne få nok mandater til at danne en regering.

Læs også Partierne Se Tema

  1. Quiz om partierne
  2. Alternativets historie
  3. Liberal Alliances historie
  4. Dansk Folkepartis historie
  5. Enhedslistens historie
  6. Kristendemokraternes historie
  7. Socialistisk Folkepartis historie
  8. Radikale Venstres historie
  9. Venstres historie

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve