Se, om partierne fik flere eller færre mandater

Fem partier fik flere mandater i forhold til sidste folketingsvalg, og fire partier fik færre mandater.

Dansk Folkeparti går mest tilbage. Partiet mister 21 mandater. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Alle stemmerne er talt op ved folketingsvalget.

Fem partier fik flere mandater i forhold til sidste valg i 2015. Det var Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Fire partier fik færre mandater i forhold til valget i 2015. Det var Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti går mest tilbage

Det nye parti Nye Borgerlige kommer ind med 4 mandater i Folketinget.

Stram Kurs, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen kommer ikke i Folketinget.

Radikale Venstre er det parti, der får størst fremgang. Partiet går frem med 4 procentpoint. Dansk Folkeparti går mest tilbage med 12,4 procentpoint.

Nedenfor kan du se, hvor mange mandater partierne fik. Tallet i parentes viser forskellen i forhold til sidste valg.

Så mange mandater fik partierne

  • Socialdemokratiet 48 mandater (+ 1)

  • Venstre 43 mandater (+ 9)

  • Dansk Folkeparti 16 mandater (- 21)

  • Radikale Venstre 16 mandater (+ 8)

  • Socialistisk Folkeparti 14 mandater (+ 7)

  • Enhedslisten 13 mandater (- 1)

  • Det Konservative Folkeparti 12 mandater (+ 6)

  • Alternativet 5 mandater (- 4)

  • Liberal Alliance 4 mandater (- 9)

  • Nye Borgerlige 4 mandater

  • Stram Kurs 0 mandater

  • Kristendemokraterne 0 mandater

  • Partiet Klaus Riskær Pedersen 0 mandater

Facebook
Twitter