Sexmobning fylder meget i skolen

Hænder på brysterne eller bagdelen. Og ord som luder eller bøsserøv. - Syv ud af ti af de ældre elever føler, at de bliver mobbet med sex.

(© colourbox)

Hænder på brysterne eller bagdelen. Og ord som luder eller bøsserøv.

Mange børn og unge bruger i dag sex til at drille eller mobbe hinanden med.

Det bliver kaldt sexmobning.

Syv ud af ti

I skolens 7. til 9. klassetrin føler syv ud af ti elever sig sexmobbet.

Det viser en ny rapport.

Skoleleder: Tonen er grov

På Blåbjerggårdskolen i Esbjerg kan man godt mærke, at de unge tænker meget på sex.

Det siger skolens leder Laust Poulsen.

- Tonen er blevet mere grov. Ord som man bruger i dag, synes jeg er ganske forfærdelige.

Det siger Laust Poulsen til dr.dk/p4.

Sex fylder meget i tv

De unge ser meget tv, hvor sex fylder meget i en del af programmerne.

Og så er det klart, at så indgår seksualiteten også i mobningen.

Det siger Laust poulsen.

Stor betydning

Dorthe Rasmussen har været med til at lave rapporten om sexmobning.

Hun er enig i, at de unge påvirkes af medierne:

- Fordi samfundet og medierne har så stor fokus på sex, så er det også der man som unge kan ramme og positionere sig.

Gør noget

Dorthe Rasmussen har sammen med en anden forsker fra hjemmesiden mobbeland.dk lavet rapporten.

De har spurgt de unge om deres oplevelser med sexmobning.

Og hun mener, at der skal gøres noget ved problemet.

Ikke bare sjov

Mange unge siger godt nok, at det jo bare er for sjov, at de driller.

Sådan opfatter de unge det bare ikke selv, når de bliver mobbet.

Det gør ondt, når piger bliver kaldt ord som luder, eller der bliver talt grimt om deres krop.

- Vores undersøgelse viser, at otte ud af ti piger får et negativt syn på deres egen udseende og egen krop.

Det siger Dorthe Rasmussen.

Drenge mærker det også

Hun siger, at hos drengene bliver kun én ud af ti påvirket.

Men det betyder altså også noget for dem.

Mød unge med et åbent sind

Rapporten giver også bud på, hvordan man kan stoppe sexmobning.

De voksne kan snakke med de unge uden at skælde ud.

De kan snakke med om tv-programmer som Paradise Hotel og Big Brother.

- Så kan man tale om, hvordan den form for udsendelser kan påvirke.

Det siger Dorthe Rasmussen.

Et andet billede af sex

- Man kan også tale om porno og forsøge at bidrage med et andet billede af, hvad sex kan være, uden at blive for personlig.

Det er ikke alle klasser, der bliver ramt af sexmobning.

 - Vi har også talt med unge, der siger, at sådan taler vi aldrig til hinanden.

Det siger Dorthe Rasmussen.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve