SKAT har regnet forkert i 10 år

SKAT har beregnet værdien af tusindvis af boliger forkert. Det kan betyde, at mange har betalt for meget i skat, men SKAT vil ikke give dem penge tilbage.

SKAT vurderer hvert andet år værdien af alle huse og lejligheder. Vurderingen har stor betydning for, hvor meget ejerne skal betale i skat. Men en rapport viser, at der er fejl i tusindvis af vurderingerne. (© Scanpix)

 

SKAT har beregnet værdien af tusindvis af huse og lejligheder forkert. Det kan betyde, at mange har betalt for meget i skat, men SKAT vil ikke give dem penge tilbage.

Skat bliver onsdag stærkt kritiseret voldsomt af Rigsrevisionen for ikke at have styr på tallene.

Rigsrevisionen har til opgave at tjekke tallene i en lang række af statens institutioner og har set på SKATs arbejde de seneste ti år.

Undersøgelsen har vist, at SKAT i ti år har vurderet prisen på fire ud af ti boliger for højt.

Klagerne er også behandlet forkert

SKATs regnefejl kan betyde, at tusinder af boligejere har betalt forkert boligskat eller for meget i afgifer.

En del boligejere har i flere år klaget over SKAT, men klagerne er heller ikke blevet behandlet rigtigt, siger Rigsrevisionen. Det har for eksempel taget SKAT over to år at behandle en klage.

Boligejere skal have penge tilbage

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær siger, at boligejerne skal have penge tilbage:

- Regeringen må finde en løsning for de mennesker, så de får nogle penge tilbage, siger Dennis Flydtkjær.

SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen lover at ændre de forkerte tal, men han er ikke klar til at betale penge tilbage.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve