Skattestyrelsen blev ramt af en eksplosion tirsdag aften

Københavns Politi siger, at der har været en eksplosion ved Skattestyrelsen på Østerbro. Ingen personer kom til skade.

Tirsdag aften skete der en kraftig eksplosion på Østerbro i København ved skattestyrelsens bygning. Det bekræfter Københavns Politi.

Politi modtog anmeldelsen om eksplosionen klokken 22.16. Politiet var derefter tilstede med mange patrulje-vogne.

Ifølge vagtchef hos Københavns Politi Michael Andersen var der to personer tilstede inde i bygningen. Ingen personer er kommet til skade ved eksplosionen.

Politiet undersøger stadig stedet

Udover politiet var Forsvarets Ammunitions-rydnings-tjeneste (EOD) også til stede på Østerbro.

Facaden på Skattestyrelsens bygning har taget voldsom skade. Indgangsdøren er totalskadet, og mange vinduer er knust.

Politiet og EOD er stadig i gang med deres undersøgelser onsdag morgen. Der er endnu ikke oplysninger om, hvad der var årsag til eksplosionen.

Skatteminister er rystet over eksplosionen

Skatteminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet var mødt op foran Skatteministeriet onsdag morgen for at se skaderne og vise sin støtte til de ansatte. Han er rystet.

- Det er en meget, meget voldsom handling og fuldstændig vanvittigt, at det overhovedet kan finde sted. Derfor er jeg her selvfølgelig, siger han.

Morten Bødskov opfordrer alle, som har set noget i forbindelse med eksplosionen, om at henvende sig til Københavns Politi. Så kan politiet få efterforsket, hvad der er sket.

Ovenfor kan du se en video fra Østerbro tirsdag aften.

Nedenfor kan du se en video med Ina Christensen, som hørte det høje brag fra eksplosionen, da hun kom hjem.

Nedenfor videoen kan du se billeder fra Skattestyrelsens bygning på Østerbro.

  • Skaderne er store på Skattestyrelsens bygning. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Politiet har været tilstede ved Skattestyrelsen hele natten og morgenen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Eksplosionen fik mange ruder til at sprænge i stykker. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Mange ruder blev knust ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Skatteminister Morten Bødskov (S) ankom til Skattestyrelsen onsdag morgen for at se på skaderne. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)
1 / 6
Facebook
Twitter