Stort set ingen danskere skifter bank, selv om man kan spare rigtig mange penge på det.
Det kan Helle Brockstedt Burer bekræfte.
Hun er en helt almindelig bankkunde med et lån på 800.000 kroner. Men ved at skifte bank har hun sparet 700.000 kroner.
- Det, synes jeg, er rigtig mange penge, siger Helle Brockstedt Burer.
Betaler det halveOprindeligt fik hun et boliglån på 800.000 kroner i Danske Bank.
Nu har hun skiftet til Arbejdernes Landsbank. På den måde skal nu kun betale halvt så meget tilbage i afdrag.
- I Arbejdernes Landsbank betaler vi lånet tilbage to gange. I Danske Bank ville vi betale lånet tre gange tilbage.
- Vi sparer næsten 17.000 kroner efter skat om året, siger Helle Brockstedt Burer.
For trofaste kunder
Mange andre kan spare lige så mange penge, hvis de undersøgte bankernes priser. Men det sker kun sjældent.
Det fortæller John Norden fra Mybanker, der er et firma, som sammenligner bankernes priser.
- Danskerne er meget trofaste overfor deres banker. Vi tror, at det er besværligt at flytte bank.
-Når vi ikke flytter, har bankerne rig mulighed for at sætte renten op uden at miste kunder, siger Helle Brockstedt Burer.
Der er ekstra god grund til at finde en bedre aftale med banken i øjeblikket.
Selv om Nationalbankens rente er lavere end nogensinde, fortsætter nogle banker nemlig med at hæve den rente, kunderne skal betale.