Skybrud giver problemer for tog

Skybruddet fredag forsinker tog i Jylland. DSB håber, alt er normalt igen søndag.

Skybruddet natten til fredag giver problemer for togpassagerer i Jylland. (Foto: Colourbox © Colourbox)

Skybruddet fredag forsinker tog i Jylland. DSB håber, alt er normalt igen søndag.

Når der er skybrud, falder der mindst 15 millimeter vand på en halv time.

Et skybrud natten til fredag ødelagde en dæmning syd for Vejle. Det betyder, at det ene af de to togspor mellem Fredericia og Vejle er lukket.

Teknikere forsøger at reparere sporet lørdag og håber at være færdige inden søndag morgen.

Busser erstatter tog

Passagerer i Intercity-togene bliver indtil da forsinket omkring 10 minutter mellem Fredericia og Vejle, siger DSB.

Flere regionaltog er aflyst lørdag. Der kører i stedet togbusser til og fra stationerne Brejning og Børkop.

Passagererne kan se mere på DSB's hjemmeside. Se link i højre side.

Se masser af lyn på video

Der var også uvejr over Odense op til weekenden. Beboer Flemming Glintborg filmede nattehimlen over Odense, hvor der var omkring 50 lyn på 10 minutter.

Filmen er klippet ned til at vare 42 sekunder.

Du kan se filmen ved at klikke på linket i højre side.

/ritzau/DR

svært ord

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve