Statsministeriet er overdraget til Mette Frederiksen

Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) overtog torsdag eftermiddag officielt Statsministeriet.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er nu officielt Danmarks statsminister.

Mette Frederiksen overtog Statsministeriet torsdag eftermiddag efter tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre).

Her er det en tradition, at den nye og den tidligere statsminister holder tale og giver hinanden gaver.

Lars Løkke: Jeg tror, at du bliver en fremragende statsminister

Den nu tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede blandt andet Mette Frederiksen tillykke i sin tale.

- Nu skal du i arbejdstøjet. Tillykke og held og lykke med det. Jeg tror, at du bliver en fremragende statsminister, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen gav Mette Frederiksen noget arbejdstøj i gave blandt andet et par bukser og nogle handsker.

Mette Frederiksen takkede for en god valgkamp

Den nye statsminister, Mette Frederiksen, takkede blandt andet Lars Løkke Rasmussen for en god valgkamp.

Mette Frederiksen sagde også, at hun håbede, at partierne Socialdemokratiet og Venstre kunne blive ved med at have et samarbejde.

Mette Frederiksen gav Lars Løkke Rasmussen en prikkede cykeltrøje i gave. Lars Løkke Rasmussen fik den blandt andet fordi, han er glad for at cykle.

Overnfor kan du se en del af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens tale.

Nedefor kan du se en del af den nye statsminister, Mette Frederiksens, tale.

Facebook
Twitter