Tosprogede fædre vinder pris for læseprojekt

Selv om man har svært ved at læse dansk, så kan man godt læse bøger med sine børn. Det viser et projekt fra Tingbjerg Skole i København.

Børnene på Tingbjerg Skole i København er begyndt at læse flere bøger. Et læseprojekt med tosprogede fædre har fået dem i gang. (Foto: Secilie Abildgaard)

Hvordan får man læst med sit barn, når man selv har det svært med sproget?

Og hvordan gør man bøgerne til en fast vane derhjemme?

På Tingbjerg Skole i København er en række tosprogede fædre gået ind i arbejdet med at få flere af skolens familier til at læse med deres børn.

Projektet er så godt, at det nu får en fin pris.

Årets læse-projekt

Prisen er Årets Læseinitiativ-pris 2012.

Og det er landets læsepædagoger, der giver prisen.

Læsepædagogerne arbejder for at give gøre danskundervisningen bedre. Og for at mennesker får bedre muligheder for at lære at læse, stave og skrive.

Glæde i kommunen

Københavns børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er også glad for projektet.

Hun siger, at børnene i Tingbjerg ikke tidligere har læst mange bøger.

- Men når forældrene tager udfordringen op og læser med deres børn og fortæller, hvor sejt, de synes det er, så virker det.

Det siger Anne Vang.

Læseprojekter på andre skoler

De tosprogede fædre har blandt andet optaget små film. Filmene viser, hvordan man kommer i gang med at læse med børnene derhjemme.

Filmene er blevet vist på Tingbjerg Skoles forældremøder.

Københavns Kommune regner med, at andre folkeskoler også skal i gang med læseprojekter i samme stil.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve