Hvis du ikke har et dansk navn, skal du sende langt flere ansøgninger end personer med danske navne, før du finder din næste lejebolig.Det er bedst at have et dansk navn, når du søger en lejebolig, viser en rapport i metroxpress.
Faktisk skal du søge om 27 procent flere boliger end folk med danske navne, før du får et positivt svar på din ansøgning
Nydanskere er gode for samfundet
Manu Sareen (Radikale Venstre) er minister for integration, og han siger, at rapportens resultat er trist.
- Også fordi der har været folk med anderledes navne i Danmark i mange, mange år, siger Manu Sareen til metroxpress.
- Det er ærgerligt, fordi mange nydanskere er læger og ingeniører og kan bidrage til samfundet - ligesom dig og mig, siger han.
Minister: Vi har alle et ansvar
Ministeren siger også, at næsten hver anden nydansker har oplevet diskrimination.
Og diskrimineringen kan skyldes fordomme og uvidenhed, mener Manu Sareen.
- Vi har alle et ansvar for ikke at lade os styre af fordomme og sige fra over for diskriminering. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger han til avisen.