Undersøgelse: Det offentlige bruger 8,6 milliarder kroner mere på rygere

En undersøgelse fra analyseinstituttet Kora viser, at rygere i alt koster det offentlige 8,6 milliarder kroner mere end ikke-rygere om året.

Rygere koster samfundet flere tusinde kroner hvert år. (arkivfoto). (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Rygere er oftere syge og har brug for sundhedsvæsenet end ikke-rygere.

Rygere er også oftere på overførselsindkomst som for eksempel kontanthjælp, og de har mere brug for hjemmehjælp end personer, der aldrig har røget.

Det viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Kora.

En ryger koster samfundet mindst 9000 kroner om året

Undersøgelsen viser også, at det offentlige bruger 8,6 milliarder kroner mere på rygere end på ikke-rygere.

Det betyder, at en ryger i gennemsnit koster samfundet mellem 9000 og 18.000 kroner mere end en ikke-ryger om året.

Ældre rygere koster mest

Ifølge undersøgelsen er det især rygere over 65 år, der koster det offentlige mange penge i forhold til ikke-rygere over 65 år.

Undersøgelsen viser også, at eks-rygere over 35 år koster mere for sundhedsvæsenet end folk, der stadig ryger.

Det kan skyldes, at tidligere rygere har fået sygdomme, fordi de har røget, mener Marie Jakobsen, der har været med til at lave undersøgelsen.

/ritzau/

Facebook
Twitter