Vi betaler for mobildata, vi aldrig bruger

Danskerne bruger i gennemsnit kun omkring en tiendedel af den data, vi betaler for i et mobilabonnement.

En almindelig dansker bruger kun omkring 200-300 megabyte data på deres smartphone om måneden. Men mange betaler for meget mere. (© DR)

 

Danskerne bruger i gennemsnit kun omkring en tiendedel af den data, vi betaler for i et mobilabonnement.

Mange bruger deres smartphone til for eksempel at gå på internettet for se film, høre musik eller bruge gps.

Derfor har mange af os et mobil-abonnement, hvor der er op til 10, 20 eller 100 gigabyte (GB) data. Data dækker det forbrug, man har på internettet.

Men de fleste af os bruger aldrig de mange gigabyte, skriver Politiken.

En storforbruger bruger 2 GB om måneden

Nicolas Frederiksen fra pristjenesten telepristjek.dk forklarer:

- En typisk kunde bruger kun omkring en tiendedel af det data, som de betaler for i mobilpakkerne. Det gør dem urimeligt dyre, siger han til Politiken.

For de fleste danskere er dataforbruget på kun omkring 200-300 megabyte (MB) mobildata om måneden.

For en storforbruger af tv-tjenester og film på smartphones er forbruget af mobildata på omkring 2 GB om måneden.

Der er mange penge at spare

Der er altså mange penge at spare hver måned på mobilabonnementet.

Et billigt mobilabonnement med 3 GB data kan i dag fås for 99 kroner om måneden hos selskabet Oister.

Et abonnement med 20 GB koster omkring 299 kroner om måneden hos for eksempel Telia.

Læs mere om dataforbruget herunder.

/ritzau/

Internetforbrug på mobilen
  • Ifølge Danmarks Statistik gik 9 procent af danskerne på internettet med mobiltelefonen i 2009. I 2012 var tallet steget til 54 procent af danskerne.
  • En EU-rapport viser, at over 70 procent af mobiltrafikken foregår på wifi.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve