Vi vil ikke ændre vaner for klimaets skyld

Vi vil gerne have et bedre klima, og vi bekymrer os for klimaforandringerne. Vi vil bare ikke selv ændre vaner for at forbedre klimaet.

Kun 13 procent vil køre mindre i bil for at forbedre klimaet, viser en undersøgelse. (arkivfoto) (© DR)

Vi vil gerne have et bedre klima, og vi bekymrer os for klimaforandringerne. Vi vil bare ikke selv ændre vaner for at forbedre klimaet.

I Danmark er vi langt mere bekymrede over klima-forandringerne end over den økonomiske krise, skriver avisen Information.

Alligevel vil vi ikke spise mindre kød, rejse mindre med fly eller køre mindre i bil for at få et bedre klima.

Vi vil fortsætte med at flyve

Undersøgelsen viser, at 70 procent af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne. Kun fem procent er slet ikke bekymrede.

Men hvis man spørger danskerne, om de kunne finde på at flyve mindre for klimaets skyld, svarer kun ni procent, at de meget sandsynligt ville flyve mindre.

36 procent af danskerne vil slet ikke flyve mindre, selvom det ville være bedre for miljøet.

Vi kan ændre klimaet sammen

Lars Aagaard er direktør i erhvervsorganisationen Dansk Energi, og han er glad for, at danskerne interesserer sig for klimaet.

- Men når det begynder at handle om de valg, der træffes om vor egen levevis, så kommer det for tæt på, siger han til Information.

Han siger, at vi kan ændre klimaet, hvis vi i fællesskab ændrer blandt andet vores transportvaner og valg af mad.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve