VIDEO Højdepunkter fra valgkampens dag 15

Tirsdag var den 15. dag i valgkampen. Her sagde Venstre, at de vil afskaffe det såkaldte uddannelsesloft.

Den 5. juni skal der være folketingsvalg i Danmark, og tirsdag var den 15. dag i valgkampen.

Her blev et af emnerne det såkaldte uddannelsesloft, som betyder, at man ikke kan tage to uddannelser på samme niveau eller en ny på et lavere niveau.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (Venstre) sagde nemlig, at Venstre er klar til at afskaffe uddannelsesloftet. Nu er det kun Det Konservative Folkeparti, som vil beholde uddannelsesloftet, der blev indført i 2016.

Meningsmåling giver flertal til rød blok

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) havde tirsdag besøg af FN’s særlige udsending på klimaområdet, Michael Bloomberg, på Amager Ressourcecenter.

En ny meningsmåling viste, at blå blok står til at få 40,9 procent af stemmerne ved valget, mens rød blok står til 53,2 procent.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, sagde, at blå blok er død, hvis tallene fra meningsmålingen også bliver resultatet på valgdagen.

I videoen ovenfor kan du se højdepunkter fra valgkampens dag 15.

Nedenfor kan du se en video fra besøget af FN's klimaudsending, Michael Bloomberg.

Facebook
Twitter